Glæd dig til en dag med en enestående retrospektiv kunstudstilling, musik, fortællinger, gensynet med Troels’ atelier, relanceringen af Grøn Far-øllen, smagsprøver, bøf med løg og meget mere.
Dagen byder bl.a. på
- En enestående retrospektiv udstilling
- Jakob Haugårds personlige fortælling om Troels Trier
- Tobias Trier, der opfører udvalgte sange fra sin fars store repertoire
- Smagsprøver på den velkendte Røde Mor-øl og den relancerede Grøn Far-øl, som blev lanceret af Revsvindinge Bryggeri i forbindelse med Troels' 80 års fødselsdag.
- Mulighed for (mod forudbestilling) at nyde den klassiske bøf med løg fra Madomhu, mens Troels Trier og Rebekka Brüels musik danner lydtapetet. Link til bestilling i kommentarfelt.
- En stemningsfuld genskabelse af Troels Triers atelier med originale effekter fra hans arbejdsliv.
Vi har samlet en stor retrospektiv udstilling, der viser Troels Triers kunstneriske udvikling gennem et helt liv – fra de tidlige år over tiden med Røde Mor og frem til hans sidste værker.
Udstillingen rummer malerier, skulpturer, grafik, assemblager og signerede kunsttryk. Derudover værker, som ikke tidligere har været udbudt til salg – blandt andet malerier og grafik helt tilbage fra 1960.
Vi har valgt at fastholde de samme priser på Troels Triers kunstværker, som mens han levede. Det gør vi for at gennemføre mindeudstillingen i Troels' egen ånd – med ønsket om, at kunsten fortsat skal være tilgængelig for alle.
Udstillingen kan ses hos Belle Art til den 25. oktober 2026.
Adresse
Vejlevej 145
7140 Stouby
Dato:
13. september 2026 kl. 11-15
Mad, drikke og faciliteter
Hvis du ønsker at spise bøf med løg, skal du have en billet/kvittering. Den kan fås på Belle Arts hjemmeside her.
Spisning foregår i telt kl. 12-14.
)
:quality(85))
:quality(85))
:quality(85))
:quality(85))


